René Ingemann Pedersen er den ene af de to opfindere fra Odder, hvis opfindelse nu får støtte af en EU-politiker.
En dims, der sparer strømDimsen har navnet Low Power Transformer og kan indbygges i radioer, tv-apparater, frysere, køleskabe og andre husholdningsapparater, der herefter stort set ikke bruger strøm på stand-by.
Rene Ingemann Pedersen fortæller til P4 Østjylland, at Low Power Transformeren kan spare op til ti procent af en families strømforbrug årligt.
Skrappere krav til husholdningsmaskinerSocialdemokraten Dan Jørgensen fra Europaparlamentet er så begejstret for transformeren, at han nu er gået i gang med at overtale EU Kommissionen til at bruge den til at stille skrappere krav til, hvor meget strøm husholdningsmaskiner må bruge på stand-by.
De to opfindere har søgt patent på deres opfindelse og forhandler i øjeblikket med investorer og producenter om at sætte Low Power Transformeren i produktion.
Hvis transformeren indbygges i elektriske apparater vil man nå et strømforbrug ved stand by på 0,001 watt.