23948sdkhjf

Aalborg CSP gør klar til sidste indkøring

Nu skal forårssolens stråler virkelig udnyttes i Brønderslev.

Siden slutningen af december har Brønderslev Forsynings 26.929 kvadratmeter store CSP-solvarmeanlæg, udviklet og leveret af Aalborg CSP, produceret varme. Men det er først nu, hvor forårssolens stråler rigtigt begynder at titte frem, at borgerne i Brønderslev begynder at mærke den store effekt af anlægget.

-  Anlægget har kørt siden december og det yder fuldstændig som ventet, fortæller divisionsdirektør Jes Donneborg til Energy Supply.

Både el og varme
Solenergien fra anlægget skal ikke udelukkende skal levere varme. Det skal også medvirke til at drive en el-turbine på det nye biomassebaseret kraftvarmeværk – det såkaldte ORC-anlæg - som er under opførelse i Brønderslev. Solvarmeanlægget kan således veksle mellem at levere kombineret elektricitet og fjernvarme gennem ORC-anlægget eller udelukkende levere fjernvarme.

Selvom Brønderslev Forsynings ORC-anlæg først står færdigt til næste år, så er Aalborg CSPs tid i Brønderslev snart forbi.

- Anlægget blev afleveret til kunden den 30. december 2016. Inden udgangen af juli skal vi have færdiggjort den sidste indkøring og afsluttet performancetests, fortæller Jes Donneberg.

Regn & storm over byggepladsen
Arbejdet med at etablere det store anlæg blev påbegyndt i 2016 og det er forløbet næsten uden problemer – også selvom man undervejs har været ramt af både stormvejr og store mængder regn.

- Selve byggeriet er gået mere eller mindre som planlagt, vi har døjet en del med regn, og i perioder stod hele byggepladsen nærmest under vand. Alligevel er anlægget blevet færdigbygget, idriftsat og afleveret til kunden til tiden, fortæller Jes Donneborg-

Anlægget i Brønderslev fungerer ved at solens stråler rammer spejle, der er placeret som et trug og reflekteres videre til et receiver-rør, der opvarmes af strålerne.

I alt er der 5 kilometer receiver-rør, fordelt over 40 rækker á 125 meter, der modtager solens stråler. Receiver-røret omkranses af et vakuum-glasrør, og inde i røret løber en termisk olie på 330 ºC – opvarmet udelukkende af solen.

Når solen virkelig får lov at bage på soltrugene i sommerhalvåret, ligger solvarmeanlæggets ydelse på 16,6 megawatt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109