23948sdkhjf

Ny erhvervspark skal tiltrække cleantech-virksomheder

Et stort erhvervsudviklingsprojekt i Nordsjælland skal tiltrække danske cleantech-virksomheder. Erhvervsparken får navnet Copenhagen Cleantech Park og får muligvis silicium-proucent Topsil som første indflytter.
Frederikssund Erhverv planlægger et stort by- og erhvervsudviklingsprojekt mellem Frederikssund og St. Rørbæk. Området bliver med sine 350 hektar større end Ørestad og skal med tiden rumme en erhvervsdel med 6000 arbejdspladser, et byområde med 6000 boliger og 14.000 indbyggere. Det skriver dagbladet Børsen.

Erhvervsdelen kommer til at hedde Copenhagen Cleantech Park og vil, som navnet antyder, danne rammerne for virksomheder i cleantech-segmentet, hvilket vil sige aktiviteter inden for alternativ energi, forbedret effektivitet i energiproduktion, nedbrydelige bio-materialer og forureningsbekæmpelse.

Sidst i denne måned skal et advisory board betående af Siemens, Vattenfall, Dong Energy, Betterplace, Topsøe og Topsil afholde en konference om projektet.

Topsil kan blive den første indflytter, da man er yderst interesseret i at opføre en fabrik til produktion og salg af silicium til halvlederindustrien.
- Vi projekterer, tegner og forhandler med kommunen lige nu, forklarer Topsils adm. direktør Keld Lindegaard Andersen til dagbladet Børsen. Han planlægger i øjeblikket en 4-5000 m2 stor fabrik til de 100 danske ansatte.

- Det er klart, at vi også ser mulige synergier i et nyt videnstungt område på Sjælland. Det kunne blive spændende, hvis det bliver et egentligt cluster. Normalt har vi jo med halvlederindustrien at gøre, men det kunne da også være interessant, hvis vi kunne komme et step eller to længere ud i kæden til slutbrugerne, siger han.

Ole Find Jensen, borgmester i Frederikssund Kommune, har store forventninger til de synergier projektet vil medføre. Han vil dog ikke sætte præcise årstal på udrulningen af projektet – blot at boligdelen har lange udsigter, mens erhvervsdelen skal have mere fart på.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126