23948sdkhjf

Rambøll storsatser på energi

Rambøll sætter i denne uge et nyt skib i søen - en Global Practice for Energi, der skal styrke Rambølls position som energirådgiver.
Direktør for den nye Global Practice, Thomas Rand, forklarer:

- En Global Practice er en forretningsenhed, der opererer globalt på tværs af søsterselskaberne i Rambøll Gruppen. Der stilles store krav til en Global Practice, bl.a. med hensyn til kompetencer og vækst.

Organisk vækst og opkøb af firmaer
Udover stærk organisk vækst forventer man hos Rambøll også opkøb af flere firmaer i Europa, USA, Indien og Mellemøsten.

- Rambøll er allerede godt etableret i både Indien og Mellemøsten med flere kontorer og et stort antal medarbejdere. Det vil give os en god indgang til energiprojekter på disse markeder, siger Thomas Rand og fortsætter:

- På de øvrige markeder, som f.eks. USA, vil vi bruge vores eksisterende projekter som løftestang.

Vindenergi og affaldsforbrænding
Den nye forretningsenhed samler medarbejdere fra Rambøll i Danmark, Sverige, Norge, Finland og England og bygger på den ekspertise, der allerede er i Rambøll Gruppen. Dette gælder bl.a. inden for vindenergi og affaldsforbrænding, hvor Rambøll allerede er global rådgiver. Rambøll er f.eks. rådgiver for det nye affaldsenergianlæg, der skal opføres i København for I/S Amagerforbrænding og er også rådgiver på et af verdens største offshore vindmølleprojekter, Burbo Bank i Liverpool bugten ud for Englands vestkyst.

Fjernvarme
Også på andre energiområder er Rambøll godt med internationalt.

- Med baggrund i vores styrkeposition inden for fjernvarme på det danske marked satser vi nu også på fjernvarme i England. Det er et lille, men voksende marked, som vi regner med at få en stor del af. Den nye Global Practice giver os mulighed for at være tæt på kunden og samtidigt kunne tilbyde topkvalificeret ekspertise, uanset hvor projektet er, slutter Thomas Rand.

Rambølls udmelding om energi-satsningen kommer blot en uge efter, at koncernen luftede planerne om en fordobling af sine olie- og gasaktiviteter over for dagbladet Børsen.

Læs artiklen Rambøll fordobler sine olie- og gasaktiviteter her på portalen.

Kilde: Rambøll

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094