23948sdkhjf

Energi Randers er blevet til Verdo

Verdo er navnet på det tidligere Energi Randers. Og navnet, der betyder ”grønlig”, skal signalere, at energiselskabet går forrest med klimavenlig energi. Vel at mærke uden at det bliver dyrere for forbrugerne. Det lover adm. direktør, Kim Frimer.
- Verdo skal gå forrest og være med til at drive udviklingen af grøn energi i Danmark. Det gør vi blandt andet ved at bevise, at Verdo både kan skabe grøn energi, bevare forsyningssikkerheden og holde priserne nede, siger Kim Frimer, adm. direktør i Verdo. Han forventer, at Verdo i 2012 når en omsætning på over to milliarder kroner – i 2009 var den 1,4 mia, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

- Det kræver dog, at vi fortsat effektiviserer og udvikler virksomheden. Udviklingen vil primært ske inden for grøn energi, hvor vi allerede er meget langt, siger han. Selvom Verdo i stigende grad vil levere grøn energi, skal kunderne ikke frygte stigende priser. Tværtimod vil Verdo på sigt sænke priserne på fjernvarme.

- Vi har det grønneste kraftvarmeværk i Danmark, og vores grønne fjernvarme er faktisk billigere at producere end den almindelige fjernvarme. Derfor forventer vi at kunne sænke prisen på fjernvarme i 2011, mens man andre steder overvejer prisstigninger, forklarer Kim Frimer.

I forbindelse med navneskiftet sætter Verdo i øvrigt endnu en streg under den grønne linje ved at forære kunderne prisforskellen mellem almindelig og grøn strøm i årets først kvartal. Forskellen er på 3 øre kWh.

- På den måde håber vi, at flere får øjnene op for denne grønne el, og at vi får fjernet den tvivl nogle har med hensyn til forsyningssikkerheden. Den er lige så høj som på almindelig el, forklarer Kim Frimer, der er glad for selskabets nye, grønne navn.


- Vi er nu nået så langt, at vi også selv mener, vi kan tillade os navnet. Og så signalerer det, at vi i dag ikke kun er et lokalt energiselskab, men en aktør på landsplan, understreger Kim Frimer.

Verdo producerer og distribuerer el, vand og varme, arbejder med el- og vvs-installationer, telefoni og fiberløsninger, og køber og sælger forskellige typer brændsel og energi – også internationalt. Der er i alt ca. 500 medarbejdere beskæftiget i Verdo.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094