23948sdkhjf

Energistyrelsen opdaterer 5 års-prognosen for dansk olie- og gasproduktion

Olieproduktionen for 2009 er nedskrevet med 1 pct. i forhold til skøn i årsrapport. Skønnet for gasproduktionen er nedskrevet med 12 pct.
Energistyrelsen har opdateret sin 5 års prognose for produktion af olie og naturgas, investeringer, samt udgifter til efterforskning, drift og transport af olie og gas.

I forhold til årsrapporten fra juni er der foretaget en revision af metodikken til beregning af prognoserne, idet der for kategorien mulig indvinding i modsætning til tidligere indgår et skøn for sandsynligheden for udbygning for det enkelte felts eller funds reserver.

For 2009 forventes en olieproduktion på 15,3 mio. m3 og en produktion af naturgas på 7,5 mia. Nm3. I forhold til årsrapporten er skønnet for olieproduktionen for 2009 nedskrevet med 1 %, hvilket hovedsagelig skyldes en uplanlagt lukning af Siri anlægget her i efteråret. Skønnet for produktion af naturgas er i forhold til årsrapporten nedskrevet med 12 % og skyldes, at DONG Naturgas A/S har valgt at aftage en mindre mængde end forventet.

For årene 2010 og 2011 er skønnene for olieproduktionen næsten uændrede i forhold til årsrapporten. For årene 2012 og 2013 er der foretaget en mindre nedskrivning af olieproduktionen i forhold til prognosen i årsrapporten hovedsagelig som følge af anvendelse af nævnte metodik og ændrede forventninger til kommende udbygninger.

Skønnene for produktionen af naturgas for perioden 2010 til 2013 er næsten uændrede i forhold til prognosen i årsrapporten.

Kilde: Energistyrelsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093