Bølgekraftværket Poseidon 37 er i øjeblikket ved at blive gjort klar til en ny forsøgsserie i foråret og står derfor på havnen i Naksskov.
Som noget nyt skal bølgekraftværket anvendes til andet end det åbenlyse. Derfor har man netop installeret tre Gaia-vindmøller på anlægget, således det også fungerer som flydende havvindmølle-fundament. Møllerne er 12 meter høje med ekstra store vinger.
Når anlægget til foråret skal til havs må man afmontere møllerne for igen at montere dem, når værket ligger på vandet. Årsagen til, at man allerede nu har monteret møllerne er, at værket skal fremvises under klimatopmødet i København.
Møllerne alene skal kunne dække strøm-forbruget i Onsevig-området på Lolland.