23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Siemens Gamesa har besat topposterne

Der blev ikke plads til nogen danskere i toppen af den ny-fusionerede vindmølleproducent.

Fusionen af Siemens og Gamesa er nu en realitet, og samtidig er topposterne i selskabet blevet besat. Det oplyser Siemens Gamesa i en pressemeddelelse.

Ignacio Martín bliver CEO for det samlede selskab, mens tidligere CEO hos Siemens Wind Power, Marcus Tacke, kommer til at stå i spidsen for selskabets offshore-division.

Tidligere CFO hos Siemens Wind Power, Andrew Hall, bliver CFO for det fusionerede selskab, mens Gamesas tidligere CFO, Xabier Etxeberria, skal lede onshore-divisionen. Sidst men ikke mindst bliver Mark Albenze, tidligere CEO for Wind Service, leder af den samlede Service-division.

Rosa García, der hidtil har været CEO for Siemens i Spanien, bliver bestyrelsesformand.

Med fusionen er der også forsvundet en række direktører – blandt dem danske Michael Hannibal, der hidtil har været CEO for Siemens Wind Power Offshore-division.

Siemens Gamesa forbliver noteret på den spanske børs, og hovedkvarteret kommer til at ligge i Zamudio i Spanien. Offshore-hovedkvarteret kommer til at ligge i henholdsvis Hamburg og Vejle.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.183