23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ukraines egne kul giver mere sikker fjernvarme

70-årigt kraftvarmeværk i det østlige Ukraine har svært ved at holde dampen oppe. Moderne teknik og lokale kul skal give nyt værk stabil drift og bedre udnyttelse af energien.

En større provinsby i det østlige Ukraine kan måske se frem til en meget mere stabil forsyning med el og fjernvarme baseret på landets egne kul. Byens nedslidte kraftvarmeværk med 70 år på bagen trænger til fornyelse. Foreløbig får det en gennemgribende renovering, hvor nogle af kedlerne konverteres fra gas til kul, som er et billigere brændsel og erstatter gas importeret fra Rusland.

Fremtiden ligger dog i at bygge et helt nyt kraftvarmeværk baseret på effektiv og miljørigtig kulfyringsteknologi. For at sikre en moderne forsyning af varme til 80.000 af byens indbyggere og store industriområder har kraftvarmeværkets ejer, en amerikansk investor, foreløbig undersøgt, hvordan byggeriet af værket kan lade sig gøre. Cowi har bistået med en stor del af grundlaget for beslutningen.

Nettet udskiftes også

COWI har blandt andet udført en teknisk gennemgang af det gamle produktionsanlæg, en såkaldt due diligence. Desuden en overordnet beregning af, hvordan værket effektiviseres bedst muligt og planer for, hvordan byggeriet af et nyt værk og ledningsnet kan ske i etaper, sådan at forbrugerne hele tiden kan få el og fjernvarme.

Effektiv og sikker varmeforsyning kræver en total udskiftning af det eksisterende fjernvarmenet. Nettet kan ikke repareres og giver store varmetab, hyppige afbrydelser og dårlig udnyttelse af produktionskapaciteten på såvel det eksisterende som et nyt kraftvarmeværk.

Økonomisk analyse med i pakken

Til Cowis ydelser i Ukraine hører også en økonomisk analyse, og seniorprojektleder i Cowi Else Bernsen forklarer, hvad den går ud på:

- Vi vurderer på basis af de anslåede omkostninger ved projektet og indtægterne fra salg af el og fjernvarme, hvor god en forretning der er tale om. Det nye værk er en betydelig investering, men vi anbefaler, at ejerne går videre med projektet.

- Cowi er blandt verdens førende inden for fjernvarme, og ikke mindst i opgaver med store investeringer er det oplagt, at vi også kan rådgive om den økonomiske side af sagen, siger Else Bernsen.

Kilde: Cowi

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141