23948sdkhjf

Skatteministeriet overvejer dynamiske elafgifter

Skatteministeriet er i øjeblikket ved at vurdere muligheden for at indføre dynamiske elafgifter i en fremtid med flere vindmøller.
Hvis det skal være synligt på elregningen, at danskerne bruger strøm i perioder, hvor vindmøllerne snurrer, og elprisen går i bund, så skal afgiften falde sammen med elprisen, da afgiften i øjeblikket udgør en meget stor del af regningen. Derfor er Skatteministeriet gået i gang med at vurdere muligheden for implementering af dynamiske elafgifter.

Jens Holger Helbo Hansen fra Skatteministeriet oplyser, at der skal ligge en rapport klar om dynamiske elafgifter til brug for politikerne den 1. juni 2010. Ministeriet har dog kun gjort sig teoretiske overvejelser om tilpasningen af afgiftssystemet.

Klima- og energiminister Connie Hedegaard glæder sig over, at skatteministeriet nu tager problematikken omkring el-afgifterne op.
- Det ser ud til, at de aktuelle elafgifter, der lægger den samme afgift på en kilowatt-time, uanset hvornår den anvendes, ikke just er fremmende for en intelligent anvendelse af elproduktion fra vindmøller, siger klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) til Energinet.dk's nyhedsmagasin, Omenergi.

Kilde: Ingeniøren

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078