De syv stiftere af organisationen er selskaber med efterforskningslicenser ud for Grønlands kyster – DONG E&P Grønland A/S, Esso Exploration Greenland Ltd, Chevron Greenland Exploration A/S, Husky Oil Operations Ltd, Capricorn Greenland Exploration Ltd. (Cairn Energy PLC), PA Resources AB og Nunaoil A/S.
GOIA’s primære mål er:
- at arbejde sammen for at bidrage til en sikker udførelse af fx bore- og produktions-aktiviteter og for at sikre de højeste standarder med hensyn til miljøet
- at udvikle fælles viden gennem industristudier og at dele ’best practice’
- at stille et forum til rådighed for kommunikation med myndighederne og det grønlandske samfund
- at styrke og promovere udviklingen af en konkurrencedygtig olie- og gasindustri i Grønland gennem samarbejde og dialog med interessenter.
Arne Rosenkrands og Ian Watt vil mødes med de grønlandske myndigheder i november på vegne af GOIA-medlemmerne.
- Med det øgede fokus på Grønland som en potentiel olie- og gasregion har energiselskaberne repræsenteret i Grønland været i dialog om behovet for en fælles tilgang til en række emner. Vi er overbeviste om, at GOIA vil udgøre et solidt bidrag til en succesfuld udvikling af industrien i Grønland, siger Arne Rosenkrands.
