23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Vindmølleindustrien vil el-overløb til livs

Vindmølleindustrien vil mindske risikoen for eloverløb samt øge kraftværkernes fleksibilitet. Derfor har organisationen netop fremlagt fem anbefalinger, der skal være medvirkende til at nå disse mål.
















  • Indføre forbud mod nyetablering af olie- og gasfyr.
  • Indføre investeringstilskud til individuelle energieffektive varmepumper uden for fjernvarmeområderne med krav om akkumuleringstank og styringsteknologi.
  • Fjernelse af tilskud til vindkraftproduceret el ved negativ elpris for landmøller.
  • Redegørelse om introduktionen af negative priser medfører et tilstrækkeligt incitament for tilpasning af elproduktionen på de centrale og decentrale værker, eller om der er behov for en brændselsafgift ved elproduktion på centrale og decentrale værker ved meget lave og negative elpriser.
  • Beslutte de nødvendige forstærkninger og udvidelser af elnettet i forhold til at kunne håndtere øget elforbrug og -produktion, herunder udlandsforbindelser.






Vindmølleindustrien kommer med fem konkrete bud på, hvorledes det danske elsystem gøres mere fleksibelt. Det sker efter, at man den 3.-4. oktober oplevede overløb på elnettet. - Vindmølleindustrien ser frem til, at der senere i år bliver indført negative priser i Nord Pool området, idet dette vil skabe et øget incitament for alle elproducenter - og særligt de centrale og decentrale værker - til at justere deres elproduktion i forhold til den faktiske efterspørgsel og pris, siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien, og fortsætter: - Det er dog samtidig vores vurdering, at introduktionen af negative priser i Nord Pool området ikke er tilstrækkeligt til at skabe de nødvendige rammer for omstillingen til en mere klimavenlig elproduktion. Vindmølleindustrien opfordrer derfor regeringen til at sætte følgende initiativer i gang med virkning senest fra den 1. juli 2010: De fem ovennævnte tiltag bygger videre på Dansk Energi, Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustriens forslag til at øge incitamentet til fleksibelt elforbrug via ændringer i skatte- og afgiftssystemet.

Kilde: Vindmølleindustrien

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156