Bornholms Forsyning skal koble knap 800 ejendomme på fjernvarmeanlægget på Brovangen og forsyningsselskabet udtaler til TV2 Bornholm, at de første 40 boliger nu er koblet på. I første omgang kommer varmen fra et midlertidigt pillefyr, men i slutningen af november eller starten af december bliver Biokraft sluttet på nettet, hvormed varme fra afbrændingen af biogas bliver sendt ud i fjernvarmenettet. Sidst i januar forventes byggeriet af fjernvarmeværket at stå helt færdigt, hvormed træflis kan blive omdannet til fjernvarme til alle borgere i Aakirkeby.