23948sdkhjf

SCF Technologies tilfredse med fokus-området Energy

SCF Technologies har netop offentliggjort sit delårsregnskab efter regnskabsårets tredje kvartal. Aktiviteterne på fokusområdet Energy er tilfredsstillende, mens forventningerne til 2009 er stort set uændrede.
Aktiviteterne inden for SCFs fokusområde, Energy, udvikler sig tilfredsstillende. Den 4. juni 2009 meddelte SCF til NASDAQ OMX, at EUDP havde givet tilsagn om økonomisk støtte til et udviklingsprojekt med deltagelse af SCF, Vattenfall og Aalborg Universitet. Projektet skal bidrage til design af et demonstrationsanlæg for SCFs Catliq®-teknologi.

Demonstrationsanlægget planlægges placeret på Nordjyllandsværket og skal anvende rest- og affaldsprodukter fra det Nordjyske område. Støttebeløbet fra EUDP udgør 9,4 mio.kr., hvoraf SCFs andel udgør 8,3 mio. kr. Projektet gennemføres i perioden 2009-10. Udover Vattenfall, SCF og Aalborg Universitet deltager også Agrorådet i Brønderslev i projektet med henblik på at kortlægge fødestrømme i lokalområdet.

De økonomiske forventninger til 2009 er i det væsentlige uændrede. For den fortsættende virksomhed forventes en omsætning på 1-2 mio.kr. , et resultat (EBITDA) på ca. (14) mio. kr. og en likviditet ultimo året på 14-16 mio. kr. Omsætningen i de første ni måneder af 2009 udgjorde 1,1 mio. kr. (ni måneder 2008: 0,6 mio.) overvejende fra testprogram for DONG Energy.

Økonomisk udvikling
Økonomien i perioden 1. januar – 30. september 2009 blev som forventet. Omsætningen var 1,1 mio., EBITDA for den fortsættende virksomhed var (9,0) mio. kr. og EBITDA for de udskilte aktiviteter var (4,4) mio. kr. Likviditeten pr. 30. september på 24,7 mio. kr. svarer til det forventede.

Forventningerne for hele 2009, korrigeret for effekten af udskillelsen af de omtalte aktiviteter til Photocat, er i det væsentlige uændrede; for 2009 forventer SCF for de fortsættende aktiviteter en omsætning på 1-2 mio.kr. , et resultat (EBITDA) på (14) mio. kr. og en likviditet ultimo året på 14-16 mio. kr.

Kilde: SCF Technologies

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078