49 ansøgninger plus de kandidater et konsulentfirma har fundet. Så mange personer er i spil i forbindelse med ansættelsen af den nye direktør for Bornholms el-selskab Østkraft.
- Der er stor, stor interesse. Overraskende stor interesse. Det er super, siger Østkrafts formand Knud Andersen til P4 Bornholm.
Han forventer at kunne præsentere den nye direktør medio november.
Stillingen har været ledig siden Poul Erik Sjøberg fratrådte i foråret.