Samarbejdsaftalen indebærer, at E.ONNetablerer gaspumper på OKQ8s tankstationer. I dag har E.ON 30 tankstationer, hvilket skal øges inden for de næste tre år i området fra Sydsverige til Uppsala. Frem til 2012 er det målsætningen at nå op på et samlet net af i alt 70 tankstationer.
E.On- Vi har som målsætning at bygge Sveriges største biogasnet, så vi kan tilbyde gasbilisterne den bedst mulige service gennem vores etablerede netværk af stationer, siger Göran Lindblå, OKQ8:s bestyrelsesformand.
- Takket være samarbejdet med OKQ8 kan vi nu oprette pumper i den bedst mulige position og præcist hvor kunderne er - i de større byer og i nærheden af større veje, siger Hans Kreisel, administrerende direktør for E.ON Gas og fortsætter:
- Gennem samarbejdet styrker vi den komplette kæde med produktion af biogas, infrastruktur med tankstationer og flere biler på markedet.
Ud fra et klima-perspektiv er biogas det bedste alternativ som nyt brændstof, da det er en 100 pct. vedvarende energikilde. Samtidig giver biogas de laveste emissioner af kuldioxid i alle brændsler og bidrager dermed kun ganske lidt til den globale opvarmning. I øvrigt er prisen på biogas billigere end prisen på benzin.
