En endelig afklaring på lugtgenerne fra Biokraft er lige om hjørnet. Naboerne til biogasanlægget har gennem længere tid døjet med lugtgener fra produktionen, og nu har kommunen foretaget en række målinger af lugten omkring anlægget. Målingerne skal afsløre om Biokraft overholder miljøtilladelsen. - Målingerne ser foreløbig fornuftige ud. Vi afventer dog den endelige rapport og at myndighederne godkender den, før vi kan melde noget konkret ud, siger Jesper Andersen, der er konsulent i Biokraft.