23948sdkhjf

Passat Energi bag nyt turn-key fyringskoncept

Producent af fyringsanlæg Passat Energi har netop lanceret et nyt fyringskoncept, der skal gøre det lettere for industri, skoler og institutioner at fyre med biobrændsel uden at opføre nye bygninger først.
Mange virksomheder, institutioner og skoler ønsker at skifte fra olie- eller gasfyring til fyring med biobrændsel. Hidtil har det været et skifte, som har krævet omfattende ændringer i både teknik og bygningsmasse. Derfor har Passat Energi satset på udviklingen af et nyt fyringskoncept.

- Vi har udviklet et komplet fyringsanlæg med fyr, kedel og brændsel i en enhed. Anlægget leveres i en præfabrikeret silo, der enten er rund eller firkantet, forklarer Ejnar Nielsen, medejer af Passat Energi.

Tidligere har det krævet, at man opførte en hel ny bygning for at kunne skifte fra enten gas eller olie til biobrændsel som opvarmningskilde.

Æstetikken skal bevares
Mange eksisterende løsninger fokuserer på teknologien, som proppes ind i en container og placeres ved siden af eksempelvis en virksomhed.

- Med den nye løsning har vi oftest en arkitekt med i overvejelserne, så man får en bygning, som i både udformning og farvevalg harmonerer med de eksisterende bygninger, fortæller Ejnar Nielsen.
En silo er typisk 4,5 meter i diameter og er mellem fem og otte meter i højden. Et anlæg kan levere fra 100 kW op til 500 kW. Det dækker behovet på selv store virksomheder, skoler og institutioner.

Intet byggeroderi
Passat Energi leverer fyringsløsningerne som turn-key, altså løsninger, hvor kunden ikke behøver bekymre sig om detaljerne.

- Med en turn-key-løsning får kunden en meget kort installationsproces uden byggerod. Det betyder, at der er ganske kort vej til at få etableret en miljøvenlig og økonomisk fordelagtig fyringsløsning, fremhæver Ejnar Nielsen.

Han vurderer, at man kan halvere omkostningerne ved at skifte fra olie- og gasfyring til biobrændsel.

Kilde: Passat Energi

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.176