Flere nyhedsmedier har oplyst, at der bliver tale om en tilskudsordning til solvarme-anlæg, men det afviser Dansk Fjernvarme i dag.
Problematikken er opstået efter, at Connie Hedegaard torsdag den 1. oktober besøgte Gram Fjernvarme og så det nyåbnede solvarmeanlæg. Hun gav her opbakning til solvarme-initiativerne generelt og pegede samtidig på, at disse anlæg fra 2010 kan medregnes som energibesparelse.
Men ministeren har hverken lovet støtteordninger eller tilskud, understreger Dansk Fjernvarme.