Sidste år satte Vækstforum Sjælland fokus på tre steder med spirende energiklynger. Det var Lolland, Roskilde og Kalundborg. Nu har EU således valgt at investere i et energicenter, der skal sørge for at få bred energividen og energiaktiviteter til hele regionen. Centeret, der får 5,3 EU-millioner i ryggen, placeres i Maribo med Birgitte Rønnow som formand for styregruppen.
- Vi er meget glade for at have fået mulighed for at styrke den viden, vi har og få den udbredt til hele regionen, siger hun.
Energicenter Lolland vil især beskæftige sig med initiativer inden for forsyningsområdet, med uddannelsessinstitutionerne i regionen og med kommunale aktiviteter på energiområdet.
Det nye sekretariat i Maribo skal foreløbig fungere i toethalvt år og får fem ansatte.
