23948sdkhjf

Tag en tur i halmen med Eyvind Vesselbo

84 husstande i Ramten hopper fra lørdag på miljørigtig halm, sådan som halvdelen af Nimtofte by og hele Lübker Golf Resort allerede har gjort. Eyvind Vesselbo (MF) er gæst ved indvielsen af det nyeste skridt i Djurslands CO2-reducerende varmeproduktion.
Det er ikke altid i de mest velpolerede kontorer, at de største tanker udvikles. En række lokale initiativtagere på Djursland har sammen med Lübker Golf Resort skabt et fortsat voksende eventyr i miljørigtig varmeudvikling. Alene første etape har det gennem det seneste år sparet verden for 2.000 tons af den forkætrede CO2. På lørdag sættes næste etape i gang med løbende tilslutning af 84 husstande og virksomheder i Ramten, og alle forventes tilsluttet inden jul. Så sparer verden yderligere 800 tons CO2 om året.

Ikke nok med det – mange af de lokale energiforbrugere har med det dybgrønne initiativ halveret deres udgifter til opvarmning ved at gå fra forbrugs 80’ernes strømlinede el-opvarmning til dagens politisk langt mere korrekte biomasse opvarmning. Bedst er det måske, at eventyret slet ikke stopper her, for Nimtofte Halmværk har tilstrækkeligt med muskler til at forsyne endnu flere husstande i lokalområdet med varme til konkurrencedygtige priser. Og der er rigelige mængder af det vigtige og non-fossile brændstof: Halm.

Stemte dørklokker
Når klokken er 10.00 på lørdag 3. oktober åbnes for hanerne til forsyning af næsten hele Ramten by på Djursland. Hanerne betjenes af Venstres miljøbevidste folketingsmedlem Eyvind Vesselbo, den socialdemokratiske borgmester Vilfred Friborg Hansen fra Syddjurs Kommune, hvor Nimtofte Halmværk ligger, og venstremanden Torben Jensen, der er valgt af Borgerlisten som borgmester i Norddjurs Kommune.

- Initiativet er taget af en gruppe indbyggere i Ramten, der så, at både Lübker Golf Resort og den lidt større by Nimtofte, havde stor succes med den miljørigtige energikonvertering. Gruppen besluttede sig for at stemme dørklokker i deres egen by. Af Ramtens i alt 117 husstande fik dørstemmerne foreløbig 84 med, og erfaringer fra Nimtofte viser, at endnu flere skifter til den miljøvenlige energikilde, når husene handles og nye generationer kommer inden for, siger næstformand Carsten Bryrup i NOFF (Nimtofte Offentlige Fjernvarme Forsyning).

Kilde: Nimtofte Offentlige Fjernvarme Forsyning

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078