Rødding Varmecentral er i øjeblikket ved at udskifte gamle fjernvarmemålere med nye mere tidssvarende målere, der fungerer via fjernaflæsning. Samtidig har man implementeret et overvågningssystem, der melder om mulige lækager. Man har for nuværende udskiftet omkring 400 målere, og det forventes, at man er færdig med det arbejde om et par år. Udover målerudskiftningen kunne formand for varmecentralen Ivar Staal og driftsleder Aksel Jensen på årets generalforsamling løfte sløret for de opgaver, der er i vente i det kommende år, hvor man planlægger et helt nyt varmeanlæg.