I øjeblikket er projektet til godkendelse hos de svenske myndigheder. Det ser dog ud til, at verdens største offshorepark vil blive en realitet. Parken bliver på 300 møller, og i øjeblikket leder man efter den helt rigtige mølle.
- Selvfølgelig vil vi gerne have så stor en rotor som muligt, men den lektie, vi har lært indtil videre som selskab, er, at vi skal tillade os selv muligheden for at vælge mellem så mange forskellige koncepter som muligt. Intet er afgjort endnu, siger projektleder Hans Ohlson fra den tyske vindudvikler Wpd ifølge Recharge.
Han tilføjer, at man allerede kigger på en række designs, der har vist deres værd. Derfor ser det ud til at blive et valg mellem Vestas, Siemens og Repower.
Offshoreparken skal ligge ved den svenske østkyst over for Finland.
