23948sdkhjf

Smart grid – nyt dansk milliardeventyr

Den store andel af vindenergi tvinger Danmark til at indføre intelligent styring af energisystemet – smart grid - før alle andre. Dermed kan smart grid være med til at bane vejen for ny dansk milliardeksport. Store udenlandske virksomheder søger mod Danmark efter viden.
Fremtidens intelligente elnet – smart grid – bliver det nye danske vindeventyr. Danmark er nemlig tvunget til, på grund af den store andel af vindenergi, at indføre intelligent styring af energinettet før alle andre.

- Smart grid er det bedste bud på et nyt dansk vindeventyr. Med 20% vindenergi i det danske energisystem er vi udfordret betydeligt mere end nogen andre. Det stiller krav til innovative løsninger, som vi kan lave forretning ud af, siger Henrik Bindslev, direktør på Risø DTU, til dagbladet Børsen.

Energisystemet, som det ser ud i dag, er afhængig af de intelligente elløsninger, eftersom det ville bryde sammen, når vindmøller, solceller, elbiler og andre teknologier for alvor begynder at fylde noget på verdensplan.

Næstformand for den europæiske teknologiplatform på smart grid er ikke overrasket over, at de store virksomheder søger mod Danmark, når deres intelligente elsystem skal udvikles.

- Jeg mener, at Danmark har været foran i lang tid med bl.a. integration af vindenergi i stor skala. Der er en stor mulighed for, at Danmark kan tage en førerposition på smart grid, fordi I allerede har været igennem en del af processen, siger Duncan Botting til dagbladet.

Både Risø DTU, Siemens, IBM, Boeing og Dong Energy er allerede involverede i danske forsknings- og samarbejdsprojekter om smart grid.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187