23948sdkhjf

Mere energi - mindre CO2 hos AffaldVarme i Århus

Forbrændingsanlægget i Lisbjerg producerer nu mere energi ved forbrænding af samme mængde affald – det reducerer udledning af CO2 i Århus Kommune med 60.000 ton.
AffaldVarme Århus har i år øget energiproduktionen på to af sine ovnlinjer på forbrændingsanlægget – vel at mærke uden at der skal bruges mere affald til forbrænding. Det er til glæde for fjernvarmen og klimapåvirkningen i Århus Kommune.

Regnestykket tager udgangspunkt i, at energi fra affaldsforbrænding i Lisbjerg er tæt på CO2-neutral i modsætning til den energi, der produceres med kul. Den øgede energiproduktion på forbrændingsanlægget kan fremover erstatte en del af energien fra forbrænding af kul. Med andre ord kan varmeforsyningen indkøbe mindre klimabelastende varme fra Studstrupværket og mere klimavenlig varme fra forbrændingsanlægget. Alt i alt bliver der udledt 60.000 ton mindre CO2 årligt.
Rent praktisk er to gamle fyrrum på forbrændingsanlægget bygget om, og restvarme fra røggas indvindes nu, inden den ledes til skorstenen. Ombygningen af de to fyrrum har givet en øget energiproduktion på nærved 5.500 husstandes årlige varmeforbrug ved et gennemsnitligt forbrug på 15.000 kilowatttimer pr. husstand.

- Forbrændingsanlægget er en af de stærke bidragydere til at opfylde kommunens klimastrategi om at blive CO2-neutral i 2030, siger rådmand Peter Thyssen.

- Ombygningen på forbrændingsanlægget er et stort skridt i den rigtige retning, set i lyset af, at varmen står for 21 procent af kommunens samlede CO2-udledning, slutter rådmanden.

I et samlet klima- og miljøperspektiv kan også noteres, at forbrændingsanlægget skaber mere energi uden ekstra miljøpåvirkning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078