23948sdkhjf

Danskerne skifter el-selskab som aldrig før

Nye tal fra brancheorganisationen Dansk Energi viser, at rekordmange danske familier har skiftet el-leverandør i årets første måneder. Ekspert slår fast, at liberaliseringen af el-markedet er ved at slå igennem.
I første halvår af 2009 skiftede 118.000 kunder el-leverandør. I samme periode i 2008 tog kun 98.000 kunder skridtet fuldt ud. Det er nye tal fra brancheorganisationen Dansk Energi, der viser denne nye trend blandt danskerne.

Afdelingschef Torben Møller Pedersen fra Dansk Energi ser det som en positiv forandring, der i høj grad skyldes de mange nye aktører på markedet.
- Det viser, at liberaliseringen af elmarkedet er ved at slå igennem. Desuden blev Elpristavlen lanceret i perioden med en del opmærksomhed, og det kan også have medvirket til de flere skift, siger han til DR Penge.

Hos selskabet Modstrøm mærker man tydeligt folkevandringen. Her har man næsten fordoblet antallet af kunder i det første halve år af 2009. Det oplyser direktør Roar Seeger.

- Det er et tegn på, at modningen af elmarkedet sker langsomt nu. Mange begynder at forstå, at de har et frit valg, og at der ikke er nogen risiko ved at skifte elselskab. Mange forstår også, at der er forskel på den service, elselskaberne tilbyder, siger Seeger til nyhedsbladet Dansk Energi.

Kilde: DR Penge

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079