I juli måned meldte de to virksomheder Naturgas Midt-Nord og københavnske HNG ud, at man havde valgt en fælles kommunikationsplatform. Nu er en mulig fusion kommet på tale.
Det er bestyrelsen for det fælleskommunale Naturgas Midt-Nord, der gerne ser en snarlig fusion med den mange-årige samarbejdspartner HNG.
Næstformand for Midt-Nord Bent Kornbek er begejstret ved tanken om en fusion, som han kalder optimal.
Fusionen får betydning for de 25 jyske kommuner, der ejer Naturgas Midt.Nord. Fremover vil de eje halvdelen af det nye fælles selskab. Derimod får fusionen ifølge Viborg Stifts Folkeblad ikke betydning for medarbejderne. Man opretholder de to kontorer i henholdsvis Viborg og Gladsaxe.