23948sdkhjf

Brædstrup Fjernvarme fordobler arealet af solenergi

Hvis alt går efter planen vil etableringen af 8000 kvm nye solceller og tilhørende underjordisk lagerplads kunne startes op allerede til næste sommer.
Værket har søgt Horsens Kommune om lov til at udvide på kommunens grund og med et ja fra byrådet er første skridt taget i de ambitiøse udvidelsesplaner. Det skriver Horsens Folkeblad.

Næste step er en ansøgning om midler til at realisere projektet. Brædstrup Fjernvarme oplyser, at der er tale om en helt ny teknologi, hvor det solopvarmede vand bliver opbevaret i 50 meter dybe borehuller i jorden.

- Da vi så resultaterne fra et forskningsprojekt i Tyskland for to måneder siden, besluttede vi hurtigt at det kunne være spændende for os, fortæller værkets direktør, Per Kristensen, til avisen.

Virksomheden modtog i weekenden den glædelige besked, at Brædstrup Fjernvarme er blandt de nominerede til årets Clima Cup Reduktionsprisen 2009, så Per Kristensen planlægger nu en tur til Købehavn den 9. september, hvor vinderen udtrækkes. Prisen tildelses som en anerkendelse for en indsats, der gavner klimaet, men som også skaber værdi i samfundet i en bredere forstand.

Kilde: Horsens Folkeblad

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078