23948sdkhjf

Dansk udviklingssamarbejde vil lave brintdreven gaffeltruck

Gaffeltruckproducenten DanTruck A/S og virksomheden H2 Logic A/S har indgået en samarbejdsaftale om udvikling og kommercialisering af forureningsfri brintdrevne gaffeltruck.
Den brintdrevne gaffeltruck udleder ingen partikler til skade for miljøet, og kan forbedre brændstofudnyttelsen sammenlignet med diesel- og gas-gaffeltruck. Brint kan produceres på basis af vedvarende energi og kan derfor helt fjerne CO2-udledningen fra gaffeltruck.

Ud over de miljømæssige effekter af brint i gaffeltrucks er der også en økonomisk gevinst for brugerne. Den forbedrede udnyttelsesgrad sammenlignet med diesel og gas kan reducere driftsomkostningerne samtidig med, at der opnås en miljøforbedring.

Et stort nichemarked
Selvom den store opmærksomhed omkring brint primært har haft fokus på biler, er gaffeltruck et oplagt nichemarked. Da gaffeltruck anvendes betydeligt mere intensivt end biler, kan der opnås en større miljøeffekt og CO2-reduktion i forhold til antal køretøjer. I de mest intensivt anvendte gaffeltrucks kan brint i én gaffeltruck fjerne CO2 svarende til den årlige udledning fra op til otte biler. Hertil kommer, at gaffeltrucks ofte anvendes i større flåder på et lille geografisk område, hvor brinttankstationer og infrastruktur kan koncentreres.

Selvom gaffeltrucks er et nichemarked sammenlignet med biler, er det samlede årlige verdensmarked for gaffeltruck på mere end 150 mia. kr. Netop forretningspotentialet er også baggrunden for udviklingssamarbejdet mellem DanTruck og H2 Logic.

Markedsintroduktion i 2010
Sidste år blev de første skridt til samarbejdet taget, hvor afprøvning af brint-gaffeltrucks blev iværksat hos slutbrugere i Danmark. DanTruck og H2 Logic arbejder i øjeblikket på udviklingen af anden generation brintgaffeltruck der forventes markedsintroduceret i første kvartal 2010. Direktør for DanTruck A/S, Niels Lauritzen udtaler om samarbejdsaftalen:

- DanTruck er i dag en af de førende i Europa indenfor støjsvage og miljøvenlige gaffeltruck. Brug af brint og brændselsceller er derfor et naturligt skridt for os i at fastholde og udbygge denne position. Aftalen med H2 Logic er en unik og stærk mulighed for et tæt og effektivt dansk udviklingssamarbejde.

Direktør for H2 Logic, Jacob Krogsgaard udtaler:

- Ambitionen for H2 Logic er at være en blandt verdens tre førende leverandører af brændselscellesystemer til gaffeltruck. Dette kræver tæt samarbejde med gaffeltruckproducenter, og samarbejdet med DanTruck er det første vigtige skridt.

Kilde: H2 Logic - http://www.h2logic.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078