En gruppe landmænd fra Munklinde ved Karup har netop taget deres nye økologiske biogasanlæg i brug. Anlægget kan lave biogas af stort set alt, som f.eks. kartofler og gulerødder.
Landmand og kartoffelavler Bjarne Viller Hansen er en af idémændene bag biogas-anlægget.
- I den tid vi har været i gang, har der været ret stor interesse fra andre. Vi kan ikke bare producere biogas, men også vores egen gødning, og det er nok der den største interesse er lige nu, siger Bjarne Viller Hansen.
Landmændene dyrker kartofler og gulerødder, og det er de afgrøder, de har tænkt sig at fodre anlægget med.