23948sdkhjf

Ny forsknings- og udviklingsstrategi for biogas

EUDP har udarbejdet ny strategi for videreudvikling af biogasteknologi, der skal bidrage til at 50 % af husdyrgødningen i Danmark i 2020 kan anvendes til grøn energi.
EUDP har sammen med Energinet.dk og Brancheforeningen for Biogas udarbejdet en ny strategi for forsknings- og udviklingsindsatsen indenfor biogasteknologi. Strategien identificerer de vigtigste indsatsområder for at opnå den danske målsætning om en udbygning med biogasanlæg frem mod 2020, som vil anvende op til 50 % af husdyrgødningen til energiproduktion. I dag udnyttes under 10 % af det samlede potentiale.

Strategien skal give retning for den offentlige og private udviklingsindsats. EUDP og Energinet.dk´s udviklingsprogrammer ForskEL og ForskNG har alle biogas som et prioriteret indsatsområde, og strategien vil blive brugt til at koordinere den samlede udviklingsindsats på tværs af disse og andre programmer. Den vil også blive brugt til at opdyrke partnerskaber og de bedste projekter i samarbejde med branchen og til den endelige prioritering af de indkomne ansøgninger.

Det overordnede prioriterede tema er udviklingen af biogasanlæg med tilstrækkelig driftsøkonomi baseret alene på anvendelse af husdyrgødning uden tilsætning af animalsk affald og lignende begrænsede ressourcer. Også indpasningen af større biogasmængder i det fremtidige energisystem er et vigtigt tema.

Både den energipolitiske aftale af den 21. februar 2008, hvor afregningsprisen for el produceret af biogas blev hævet betydeligt, og senest den politiske aftale om Grøn Vækst af den 16. juni 2009, understreger de store samfundsmæssige fordele ved en markant øget anvendelse af biogas.

Sammen med de markedsorienterede incitamenter i de 2 politiske aftaler danner den nye forsknings- og udviklingsstrategi et solidt fundament for den fremtidige udbygning med den nyeste biogasteknologi.

Kilde: Energistyrelsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109