23948sdkhjf

Nyfors tilbagebetaler gevinst til forbrugerne

Forsyningsselskabet Nyfors sender tre millioner kroner tilbage til sine kunder. Penge, der er et resultat af faldende elpriser og faldende nettab.
Prisen på den frie el har siden sensommeren 2008 været faldende. Samtidig er udgiften til nettab faldet på grund af den faldende elpris. Det betyder, at forsyningsselskabet Nyfors har tjent lidt ekstra, og derfor sender virksomheden nu en del af gevinsten tilbage til forbrugerne.

Nyfors har i løbet af sommeren sænket nettariffen til privatkunder med 1,75 øre pr. kWh og samme procentvise fald til erhvervskunderne altså godt 17%.

- Vi opkræver ikke mere, end vi skal bruge for at drive vores forretning. Derfor er det naturligt, at den gevinst vi som virksomhed opnår, qua det reducerede nettab, bliver sendt videre til vores kunder. Det er jo en besparelse, som vi ikke selv har haft direkte indflydelse på, så også derfor er det naturligt at sende den videre til slutbrugerne, fortæller direktør Henrik Mentz fra Nyfors til Nordjyske.

Kilde: Nordjyske.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078