Ny leder for Mærsk Olie og Gas er Jakob Thomasen, der senest har været chef for efterforskning og forretningsudvikling i Mærsk Olie og Gas. Han bliver tillige medlem af A.P. Møller-Mærsk Gruppens Executive Board.
Thomas Thune Andersen har været ansat i A.P. Møller-Mærsk i 32 år, som skibsreder siden 2005 og de seneste fem år som chef for Mærsk Olie og Gas.
Jakob Thomasen, 47 år, har i perioden 2004-2009 ledet Mærsk Olie og Gas A/S' aktiviteter i Qatar. Som uddannet geolog begyndte Jakob Thomasen sin karriere i Mærsk Olie og Gas i 1988. Han har bred operationel og international erfaring indenfor efterforskning og produktion kombineret med en solid ledelsesbaggrund.