23948sdkhjf

Biogaskonkurs ender på ministerens bord

Enhedslistens Peder Hvelplund har nu bedt indenrigsministeriet se på sagen om det konkursramte Dammen Bioenergi og det milliontab Hjørring Kommune led i forbindelse hermed. Årsagen til Peder Hvelplunds ministerhenvendelse er, at han er utilfreds med Statsforvaltningens afgørelse i sagen.
Kommunen og borgerne i Hjørring tabte ved Dammen Bioenergis konkurs 21 mio. kr. I forbindelse med sagen har Statsforvaltningen afgjort, at kommunen ikke handlede ulovligt, hvilket Enhedslistens Peder Hvelplund er utilfreds med. Han har bedt Indenrigsministeriet se på sagen.

Ifølge Statsforvaltningen handlede Hjørring kommune ulovligt, da man skød 11 mio. kr. ekstra i biogasanlægget. På daværende tidspunkt havde kommunen allerde investeret 10 mio. kr. i det højteknologiske gylleseperationsanlæg. Men alligevel accepterer Statsforvaltningen Kommunens forklaring om nødret.

- Jeg synes, afgørelsen fra tilsynet er tynd. Jeg mener ikke, at kommunen kunne påberåbe sig nødret. Jeg håber, at indenrigsministeriet omgør beslutningen eller kommer med en tydelig tilkendegivelse af, hvornår man kan bruge nødret, ellers bliver retsgrundlaget udhulet, siger Peder Hvelplund til P4.

Kilde: P4 Nordjylland

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078