23948sdkhjf

Naturgas-fund kan sikre danskerne naturgas i 25 år

100 mia. m3 naturgas venter på at blive hentet op fra Svanefeltet i Nordsøen. En mængde, der kan forsyne danskerne med naturgas i de næste 25 år. Hos Dong er man i tvivl om, det kan betale sig at hente naturgassen, der ligger 5,5 km nede.
Ifølge Energistyrelsen indeholder det nye Svanefelt i Nordsøen mere end 100 mia. m3 naturgas. Det er nok til at forsyne Danmark med gas i 20-30 år. Det skriver ingeniøren.

Den første efterforskningsboring blev gennemført i 2002, men da boredata har været fortrolige indtil 2008, kan Energistyrelsen først nu løfte sløret for fundet.

- Vi vurderer, at der er tale om en meget stor forekomst, som det vil blive både dyrt og vanskeligt at udnytte. Men hvis det kan lykkes, vil det have stor betydning for det danske samfund - både økonomisk og hvad angår forsyningssikkerheden, siger kontorchef Søren Enevoldsen fra Energistyrelsen.

Om Svanefeltets naturgasreserve skal udnyttes – det er op til Dong Energy. Koncernen ejer nemlig retten til naturgassen. Efterforskningschef Arne Rosenkrands siger til Ingeniøren, at man først i løbet af året vil beslutte, om man vil gå videre og bore en vurderingsboring.

Boringer så langt ned i undergrunden – 5,5 km – er dyre boringe,r og derfor vil man overveje det nøje, inden man begynder boringen. Hvis Dong Energy siger nej til at bore skal området leveres tilbage til staten, så andre kan udnytte det. Arne Rosenkrands understreger dog overfor Ingeniøren, at man hos Dong Energy vil strække sig vidt for at udnytte rettighederne til feltet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125