23948sdkhjf

Dong Energy køber A2SEA

Dong Energy køber A2SEA , der er markedsledende leverandør af installationsfartøjer til opførelse af offshore vindmølleparker.
Handlen lyder på 700 mio. kr., som Dong betaler til Dansk Kapitalanlæg, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Clipper Projects samt en række mindre aktionærer.

Dong Energy har tidligere anvendt A2SEA's fartøjer ved en række offshore projekter og et fartøj deltager netop nu i opførelsen af vindmølleparken Horns Rev 2 i Nordsøen.

Med købet af A2SEA får Dong Energy en øget fleksibilitet ved at eje egne fartøjer, ligesom man sikrer viden og kompetencer. Desuden giver det mulighed for hurtigere at færdiggøre og idriftsætte vindmølleparker.

- Købet af A2SEA giver Dong Energy en unik mulighed for yderligere at effektivisere installationsprocessen for offshore vindmøller, hvilket skal være med til at sikre realiseringen af Dong Energy's strategi om at øge andelen af el produceret fra vedvarende energikilder, siger Anders Eldrup, administrerende direktør i Dong Energy.

I marts 2009 indgik Dong Energy en aftale med Siemens om køb af op til 500 vindmøller. Aftalen var det første skridt i Dong Energy's bestræbelser på at industrialisere markedet for offshorevindprojekter. Overtagelsen af A2SEA er det næste vigtige skridt i det arbejde, skirver energiselskabet i pressemeddelelsen.

A2SEA har hovedkontor i Fredericia, beskæftiger ca. 200 medarbejdere og ejer fire fartøjer.

Kilde: Dong Energy

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172