23948sdkhjf

Solid opbakning til ny forstærket gasledning

Efter det seneste bestyrelsesmøde i Energinet.dk er planerne om en forstærkning af gasledningen mellem Ellund ved den dansk/tysk grænse og Egtved kommet et skridt nærmere end realisering.
Bestyrelsen fra Energinet.dk har besluttet at arbejde videre med planerne om en forstærkning af naturgasledningen mellem Ellund og Egtved i det sønderjyske.

Modellen for det videre arbejde er Open Season, der er en udbudsmodel, der gør det muligt for aktørerne på gasmarkedet at få direktte indflydelse på, hvor Energinet.dk skal udbygge gasledningerne.

De fleste aktører har peget på en forstærkning eller dublering af gasledningen på strækningen Ellund/Egtved. Ledningen er den vigtigste kanal for udenlands naturgas, når den danske produktion i Nordsøen reduceres.

- Udover en betydelig efterspørgsel på ny nordgående kapacitet fra Tyskland i den første uforpligtende runde af open season, har vi også modtaget en såkaldt bindende ”Order-to-proceed” fra en aktør, som ønsker, at vi og tyskerne sætter fuld fart på udbygningen allerede nu. Det var derfor ikke svært for bestyrelsen at sige ja til den videre kvalifikation af forstærkningen mod Ellund, siger Energinet.dk's infrastrukturchef Søren Juel Hansen på deres hjemmeside.

Anden runde med bindende bud begynder i juli 2009. Hele open season-processen afsluttes i december. Her forventer man også at resultatet foreligger og er klar til politisk behandling.

Kilde: Energinet.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114