70 landmænd står bag Morsø Bioenergi, og de vil selv skaffe 40% af indtægterne til det nye anlæg, fordi de selv betaler for at komme af med 390.000 tons gylle om året.
Morsø-anlægget skiller sig ud fra andre anlæg, fordi man udelukkende producerer af husdyr-gødning og ikke som mange andre anlæg medtager industriaffald.
Anlægget skal ifølge planerne behandle 390.000 tons gylle om året, hvilket giver en biogasproduktion på 4,3 mio. kubikmeter. Det svarer til tre millioner kubikmeter naturgas.
Biogasanlægget har kostet 73 mio. kr. at opføre og udover de 70 landmænd står Energistyrelsen og to lokale pengeinstitutter bag finansieringen.