Vestas får ordre på 24 MW fra Ungarn
Vestas har modtaget en ordre på 12 vindmøller - 24 MW - til en vindmøllepark i Ungarn.
Ordren omfatter levering, installation, et VestasOnline Business SCADA-system samt en treårig servicekontrakt.
- Vestas har været den perfekte partner for os i adskillige år, og vi ser frem til at styrke vores forretningsrelationer yderligere, udtaler Péter Lendvay, som er topchef hos ordregiveren Euro Green Energy.
Installation af vindmøllerne planlægges påbegyndt i fjerde kvartal, og idriftsættelse ses ske i slutningen af 2009.
Ordren påvirker ikke Vestas-koncernens forventninger til årets resultat.
Kilde: Vestas