23948sdkhjf

Forhandlingsteksten til COP15 fremlagt

Den forhandlingstekst, der kommer til at være et vigtigt omdrejningspunkt for FN’s klimakonference i København, er lagt frem.
Forhandlingsteksten er på 53 sider og beskriver de hovedemner og forslag, der er på bordet i de forhandlinger, der omfatter alle lande. På alle vigtige punkter fremlægges optioner på løsninger, som landene senere skal forhandle sig frem til, for eksempel både spændet på reduktionsforpligtelser på CO2, hvordan udviklingslandes egne klimaindsatser skal behandles og hvordan finansiering af klimatilpasning skal håndteres. På skibsfartsområdet fremgår det, at der i ny aftale bør fastsættes et globalt reduktionsmål for sektoren, hvilket er et centralt element for Danmark. (Skibsfart er omtalt side 36-37).

Klima- og Energiminister Connie Hedegaard siger:
- Vi er kommet til en milepæl: For første gang er der reel forhandlingstekst på bordet, der omfatter alle landes bidrag til en ny global klimaaftale. Nu kan de mere detaljerede politiske forhandlinger frem mod København tage fart. Ingen skal være i tvivl om, at vi har travlt, hvis vi skal nå et ambitiøst resultat i København. Puslespillet er stort og indviklet, men nu er der skabt en ramme for forhandlingerne.

Teksten skal forhandles først gange 1-12. juni på det internationale forhandlingsmøde Bonn under UNFCCC, FN’s klimasekretariat.

Der er flere forhandlingstekster frem mod København, da de internationale forhandlinger foregår parallelt i to spor: Dels i et spor under Klimakonventionen, hvor alle verdens lande – herunder USA - deltager, dels foregår der også forhandlinger om at fortsætte Kyotoprotokollen, men her indgår kun de lande, der har ratificeret Kyoto-protokollen, hvor USA som bekendt står udenfor. Teksten, der er fremlagt i dag, er teksten i Konventionssporet, hvor alle lande er med. Dette er derfor et afgørende dokument.

Kilde: Klima- og Energiministeriet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.609