23948sdkhjf

Universitet skruer ned for energiforbruget

Københavns Universitet har på bare tre uger sænket varmeforbruget med over 10% og elforbruget med en procent. Det svarer til en årlig besparelse på godt fem millioner kroner. Novo Nordisk står klar i kulissen til at kopiere modellen.
Københavns Universitet har ved hjælp af en hjemmeside, bolsjer, grønne ambassadører og gratis elbesparende udstyr sparet næsten 11% på varmeregningen og en procent på elregningen. De samlede sparede el- og varmeudgifter svarer til 5,5 mio. kr. årligt. Det skriver Berlingske Business.

Udover de positive virkemidler som gratis elbesparende udstyr, grønne ambassadører og bolsjer har en del af KUs energikampagne været at uddele en pjece med fem gode råd til at spare på energien enten på kontoret eller i laboratoriet.

- Vi har prøvet at appellere både til folks grønne samvittighed og til deres økonomiske sans. Kampagnen har vi kaldt »Grøn Gerning« – hvilket gerne skulle tale til de ansattes grønne ansvarsbevidsthed. Men vi har også oplyst folk om de økonomiske aspekter – for eksempel ved at fortælle, at man kunne få råd til fire nye forskere, hvis alle ansatte på KU slukkede deres computerskærm, når de gik hjem, siger Tomas Refslund Poulsen.

Kampagnen på universitet har vakt opsigt, og hos DONG Energy vil man bruge erfaringerne fra kampagnen til at markedsføre elbesparende tiltag over for andre kunder. Novo Nordisk står nu klar til at kopiere tiltaget.
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.141