Mitsubishi Heavy Industries vil angiveligt åbne både en nacellefabrik og en vingefabrik i USA. Koncernen vil dog endnu ikke afsløre hvor, hvornår og hvor store fabrikkerne bliver, men fortæller at man vil komme med yderligere oplysninger i løbet af det kommende halve år. Det skriver Dow Jones Newswires ifølge Nyhedsbureauet Direkt og TV2 Finans. Investeringen skal ses som en del af Mitsubishis ambitioner på energiområdet. Her stiler man mod en omsætning på 31 mia. dollars i 2012, hvilket svarer til en vækst på 50 % i forhold til i dag.