23948sdkhjf

Landkabler til Horns Rev 3 er klar til brug

Nu mangler bare de 49 fundamenter og 49 havmøller.

Prysmian Group har netop afsluttet og overdraget det landbaserede kabelsystem til ilandføringen af havmølleparken Horns Rev 3 til Energinet.dk.

Prysmian indgik aftalen om kabelføringen med Energinet.dk i april 2014. Arbejdet med udgravning og trækning af kabler blev påbegyndt i april 2015 og udført af Energinets entreprenør. I oktober 2016 afsluttede Prysmian arbejdet til 10 mio. euro.

Det har været et omfattende arbejde for Prysmian. Kontrakten med Energinet.dk indeholdt produktion og levering af 140 km højspændings HVAC 245 kV kabel inklusiv muffekomponenter. Kablerne blev produceret på Prysmians fabrik i Finland og leveret on-site på 30 metaltromler af 1500 meter.

Dertil kom installation af forbindelsen fra Blåbjerg Klitplantage til Energinets transformerstation i Endrup øst for Esbjerg - en strækning på godt 45 km. Kontrakten inkluderede også montage af GIS og transformer-endeafslutninger på off-shore-transformerplatformen i Rotterdams havn. 

Planen er nu at fundamenterne til vindmøllerne i Horns Rev 3 etableres i 2018, hvorefter selve møllerne opstilles og sættes i drift. Hele Horns Rev 3 skal efter planen stå færdig i 2019 og producere ved fuld kapacitet i 2020.

Horns Rev 3 havvindmøllepark bliver en af Europas største med 49 styk 8 MW vindmøller beliggende 29-44 kilometer fra Houstrup Strand. Med en 400 MW kapacitet vil den producere strøm til mere end 400.000 danske husstande.

Artiklen er en del af temaet Horns Rev 3.

Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094