Elbilers fremtid er fortsat uvis efter delmøde
Salg af elbiler er nærmest gået i stå, og ministeren savner flere elbiler på vejene. Men vil ikke finde penge.
Det satte nærmest salget i stå sidste år, og det skal der rettes op på, mener skatteminister Karsten Lauritzen. Men han vil ikke afsætte penge til at få gang i salget, siger han efter et delmøde med partierne bag aftalen.
- Jeg anerkender, at der ikke er solgt så mange elbiler, som vi havde forudsat.
- Vi har ikke et ønske om at slå elbilsmarkedet ihjel, men vi skal have styr på den omkostning, der er ved det. Jeg har ikke haft en stor pose penge med, men indenfor det, der er aftalt, skal vi drøfte, hvad vi kan gøre, siger han.
Kort før jul forsøgte De Radikale uden held at få Karsten Lauritzen til at fastfryse registreringsafgiften på de 20 procent.
Bag aftalen står regeringen, Dansk Folkeparti, De Radikale og Socialdemokraterne.
Når ministeren har drøftet dagens møde med de to andre partier i regeringen, vil han tage initiativ til at nyt møde.
Ifølge den oprindelige politiske aftale skal afgiften på elbiler stige hvert år, til den i løbet af fem år når samme niveau som benzinbilerne.
De Radikale har tidligere været ude med kritik af aftalen og truet med at trække sig.
- Jeg forstår godt, at de partier, hvor elbiler står deres hjerte nær, synes, det går for langsomt, men jeg må respektere, at der er tre partier i regeringen.
- Når vi lige har hævet afgiften, er det i slutningen af året, at salget sker, siger Karsten Lauritzen.
/ritzau/