Danske miljøløsninger lokker udlændinge på Energisafari
Der er så mange unikke miljøløsninger i Danmark, at udlændinge tager på safari for se dem på nært hold. Det kan øge den danske eksport, håber folkene bag.
Det er to eksempler på de mange energi-seværdigheder, som nygerrige, udenlandske erhvervsfolk og beslutningstagere kan besøge på energisafari.
Og der er international interesse: Blandt andre har klima- og energiministeren fra den tyske delstat Nordrhein-Westfalen været på en safari.
Energisafarierne bliver til i et samarbejde mellem virksomheder i Region Midtjylland og kommunerne Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Samsø, Skive og Århus.
De giver udenlandske delegationer en rundtur i en række virksomheder, der alle tilbyder noget særligt inden for miljøvenlighed.
Det er det første samarbejde om eksport af energi- og klimaløsninger uden for København. I forvejen er der en statslig satsning, der hedder State of Green i københavnsområdet.
- De har jo et problem med at nå ud til alle de virksomheder, som er rundt omkring i det vestlige Danmark, forklarer klimakoordinator i Skive Kommune, Karl Krogshede.
Derfor samarbejder jyske Energisafari og københavnske State of Green.
- Vi har vores styrke i høj faglighed her i området. I København har de viden om de politiske beslutninger om energi og miljø, fortæller klimakoordinator i Skive, Karl Krogshede.
Målet med energisafarierne er at fremme eksporten af danske miljø- og energiløsninger.
Almindelige turister med interesse for energi og miljø kan også komme på energisafarier. Her kan turen for eksempel gå til det økologiske Thise Mejeri og Fur Bryghus.