23948sdkhjf

Hylende skorsten generer naboer

Skorsten hyler nærmest som en jetmotor, lyder det fra naboer.

Brønderslev Kommune har pålagt Hjallerup Fjernvarme at nedbringe larmen fra en skorsten fra biomasseanlægget Clausholmvej 1 A i Hjallerup.

Der kommer en høj hyletone fra anlæggets skorsten, som generer beboere i stor afstand fra værket.

- Vi har lige før jul været i kontakt med driftslederen på Hjallerup Fjernvarme, Karsten Sønderkær. Han har haft en dialog med deres leverandør lige før nytår og har fået at vide, at de har et løsningsforslag klar, fortæller landinspektør Kasper Nimand fra Brønderslev Kommunes plan- og miljøafdeling.

- Leverandøren havde ikke fået nogen tidshorisont, så der er netop rykket for en tidsfrist indenfor hvilken, løsningen kan være monteret.

- Jeg forventer at der således snarest kommer en løsning på problemet, lover Kasper Nimand.

Naboer klager over, at de siden værkets opstart i september 2016 har oplevet støjgener fra en blæser. Ifølge naboer hyler den som en jetmotor.

Naboerne troede, at det var midlertidigt, og at der var tale om opstartsgener ved anlægget. Men problemet har vist sig at være permanent.

Ifølge naboer overstiger støjen de fastsatte grænseværdier fra miljøstyrelsen, der siger 55/45/40 decibel i henholdsvis dag, aften og nattetimer. Naboers målinger viser 65-70 decibel hos dem og 80 db på anlægget.

Naboer føler sig meget generet af denne støj både ude og inde. Gæster har påtalt, at de ikke kan holde ud at høre på støjen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079