23948sdkhjf

Rester fra osteproduktion bliver til biogas

Nyt samarbejde på ostevalle giver 30.000 kubikmeter biogas om året.

På Lillebælt Mejeri ved Taulov producerer Arla hvidskimmelsost. Tidligere blev resterne fra osteproduktionen sendt til forbrænding.

I en ny aftale med Fredericia Spildevand og Energi (FRSE) produceres der i stedet biogas af oste-resterne.

Det betyder at 20-30 tons osterester om ugen fragtes fra mejeriet til FRSE, hvor det på årsbasis bliver til 30.000 kubikmeter biogas. Biogassen opgraderes efterfølgende til over 20.000 kubikmeter naturgas om året.

- Hos FRSE på Røde Banke er der særlige forudsætninger for at kunne samarbejde på dette område, da biogasanlægget har miljøgodkendelse og veterinærgodkendelse – og som det eneste renseanlæg udenfor København, er der en opkobling til naturgasnettet. Det betyder naturgassen bliver solgt på det store net, så den biogas der produceres kan vitterligt blive til gavn for hele samfundet, siger Søren Hjortsø Kristensen, direktør for FRSE.

Godt for Arlas strategi
I sin 2020- strategi har Arla blandt andet sat sig for at reducere klimaeffekterne af produktionen. Det skal ske ved at blive mere energi- og miljø-effektive.

- Det er et fremskridt for alle, når vi nu afprøver et bedre miljø- og energikredsløb. Med det nye tiltag, får vi en bedre og mere energieffektiv udnyttelse af materialerne. Netop samarbejdet med Fredericia Spildevand og Energi giver mulighed for en god miljømæssig løsning, siger Alice Grøn Sørensen ansvarlig for Quality, Environment, Health & Safety hos Arla.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111