23948sdkhjf

Langeland knækker den grønne kode

Vindmøller, kraftvarme og solceller dækker hvad der svarer til 177 procent af elforbruget på Langeland.

I Danmark leverer vindenergien, hvad der svarer til 42 procent af det årlige elforbrug, men lokalt kan dækningen være meget højere. Langeland er et af de områder, der viser verden, at vindenergi og andre former for vedvarende energi kan være lettere at indpasse i elsystemet end forventet. 

-  Vindmøllerne på Langeland dækker 164 procent af forbruget, og hvis vi tæller elproduktionen fra kraftvarmeværket i Rudkøbing og solcellerne med, kommer den grønne elproduktion op på, hvad der svarer til 177 procent, fortæller direktør Kim Henning Hansen fra Langelands Elforsyning.

År tilbage var Kim Henning Hansen med i en række arbejdsgrupper i regi af Danske Elværkers Forening (nu Dansk Energi). Her skulle teknikerne vurdere hvor mange vindmøller, der var plads til i det danske elsystem. I starten skulle alle lige lære den nye teknologi at kende, men…

 - Vi var bekymrede på Langeland, men alle vores bekymringer er blevet gjort til skamme. Vi har faktisk ikke tekniske udfordringer her på øen, fastslår Kim Henning Hansen.

Skal blive bedre til branding
Langeland har ca. 12.500 indbyggere, så der er cirka tre gange så mange langelængere som samsinger. Samsø er kendt verden over for sin ekstremt høje andel vedvarende energi – et kendskab, der bl.a. bunder i, at store dele af lokalsamfundet er engageret, og at direktør Søren Hermansen fra Samsø Energiakademi er dygtig til at sælge den gode historie både nationalt og internationalt.

Kim Henning Hansen fastslår, at Langeland fremover skal blive bedre til at brande sig selv.

 - Vi bruger slet ikke vores grønne profil nok. Vi har en god fortælling, som vi skal blive bedre til at formidle, siger direktøren.

Gode råd fra fraflyttere
På den lange ø i Det Sydfynske Øhav er der i runde tal 44 MW vindenergi, 8 MW biomasse-kraftvarme og 2 MW solceller. Med dækningen på 177 procent grøn elektricitet overgår Langeland de fleste øer i verden, så langelænderne har en stærk teknisk historie at fortælle. Faktisk er elektromagnetismens fader, Hans Christian Ørsted (1777-1851), født på Rudkøbing Apotek.

 - Ja, Langeland skal ranke ryggen og blive bedre til at sælge øens mange gode sider inden for kunst & kultur, natur og teknologi, siger den fraflyttede, men inkarnerede langelænger adm. direktør Helle Kastrupsen fra den grafiske tegnestue Montagebureauet.

En idé kan være, påpeger hun, at øens stærke kræfter – ligesom Samsø og Bornholm har gjort det– sætter sig sammen på tværs af interesser og udvikler en fælles historie og en fælles vision.

- Langeland har mange kreative ressourcer og kan bygge videre på, at der hvert år kommer over 25.000 mennesker til festival på øen, siger Helle Kastrupsen.

En anden fraflytter, konsulent Anne Grete Rasmussen alias FruGrøn.dk, der har sommerhus i Tranekær og om sommeren er rundviser i Medicinhaverne, peger også en samlende energifortælling som noget, det kan løfte øen.

 - Især mange unge familier går op i selvforsyning med energi, og at man kan leve grønt og miljøvenligt. Den historie kan Langeland tilbyde, siger Anne Grete Rasmussen og nævner, at der fortsat er mentale skel mellem nord og syd, og at mange langelændere af natur er ret skeptiske.

-  Vi mangler en taktisk person, der som Søren Hermansen kan få alle folk med, vurderer hun, der roser Langelands Elforsyning for at være en positiv kraft eksempelvis med initiativet De Langelandske Kunsttårne:

12 transformerstationer med værker bl.a. af den lokale kunstner Hans Kjær udgør Danmarks længste kunstudstilling.

Tårnhøj leveringssikkerhed

Elmæssigt er Langeland er 60 kV niveau forbundet med Fyn og Ærø, så der er backup, når vindmøllerne står stille. Parallelt med udbygningen med vindmøller har Langelands Elforsyning lagt alle sine 0,4 og 10 kV forbindelser i jorden, så elnettet er mindre sårbart overfor vind og vejr. Leveringssikkerheden er derfor tårnhøj.

 - Vi har kabellagt for fuld styrke, og undervejs har vi også styrket nettet, hvis vi kunne se, at der var behov for det i forhold til de nye vindmøller. Det er en fordel for alle vores kunder, at der er færre fejl, siger Kim Henning Hansen.

For få år siden var Langeland Kommune sammen med Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Kommune de tre kommuner i Danmark, hvor over 15 procent af den privatansatte arbejdsstyrke var beskæftiget i vindmølleindustrien. Desværre lukkede Vestas Wind Systems den største arbejdsplads, men for nylig har vingeproducenten Dencam Composite besluttet at flytte 80-90 ansatte til Langeland.

 - Da Vestas lukkede sin produktion af tårne i Rudkøbing, faldt vores elforbrug med fem procent, konstaterer Kim Henning Hansen.

Langeland skal som mange andre kæmpe for sine jobs, og det Langelands Elforsyning kan bidrage med er ikke mindst at sørge for, at virksomheder, beboere og turister har strøm i stikkontakterne. Som et led i den løbende vedligeholdelse har Langelands Elforsyning lagt et nyt søkabel på fem kilometer til Strynø.

- Vi har to kabler til Strynø, men det ene var gået i stykker efter 40 års drift. Vi har repareret det i flere omgange, men nu gik den ikke længere, siger Kim Henning Hansen.

Kilde: Dansk Energi

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.093