23948sdkhjf

Dansk Varmepumpe Industri får ny CEO

Tidligere har Palle Damgaard stået i spidsen for Dansk Varmepumpe Industri, der er 100 procent ejet af energikoncernen Eniig. Efterfølgende har Ken Thon været konstitueret direktør i foretagendet.

Men pr. 15. august 2016 er Ken Thon tiltrådt som divisionsdirektør/Senior Vice President for en af Eniigs fem nye divisioner EnergiTeknik. Her skal han beskæftige sig med udelys og teknisk salg.

I går tiltrådte den nye CEO for Dansk Varmepumpe Industri eller DVI Energi, som det også hedder.

 - Vi er glade for at kunne sige velkommen til Mikkel Kastrup, der fra den 13. december er tiltrådt som adm. direktør. Mikkel kommer fra en chefstilling i Eniig Energiteknik og er en stærk profil at få tilført hos DVI. Vi ser frem til samarbejdet med Mikkel og glæder os til at realisere de mange vækstplaner, der er lagt for vores virksomhed, skriver Dansk Varmepumpe Industri på sin Linkedin-profil.

Også Mikkel Kastrup glæder sig til de nye udfordringer .

-  Jeg glæder mig utroligt meget til - sammen med resten af teamet hos DVI Energi - at være med til at udvikle Dansk Varmepumpe Industri A/S og sikre virksomhedens fremtidige vækst både nationalt og internationalt, skriver han på sin Linkedin-profil.

Skal gennemføre turnaround

Da Energy Supply endelig fanger en meget travl nyudklækket direktør over telefonen, fortæller han hvad den fornemmeste opgave bliver.

-  Jeg er blevet ansat til at gennemføre den turnaround, der allerede er påbegyndt, fortæller han.

I årsregnskabet for DVI Energi lå bruttoresultatet på 10.195.309 kr. med et driftsresultat på -3.765.420 kr. Dengang skrev virksomheden at man forventede, at det ville være væsentligt forbedret i 2016. Hvorvidt det er lykkedes vides ikke

- Det tør jeg ikke udtale mig endnu. Jeg startede i går, siger Mikkel Kastrup med et smil.

Også udenlands

Han fortæller dog, at der allerede er lavet en del planer for DVI Energis varmepumpeløsninger - og det ikke kun her i landet. 

- Vi har blik på konkrete muligheder og udviklingstendenser – bl.a. er landbruget atter begyndt at efterspørge vores produkter. Vi kigger ikke kun på det nationale marked, men har fået øjnene op for, at også internationale kunder efterspørger vores klimavenlige løsninger. Derfor retter vi helt klart også vores salgsfokus udenlands, slutter han.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109