23948sdkhjf

Xergi lander tiende britiske biogas-ordre

Med ordren på et nyt biogasanlæg til Brigg Lane Biogas Ltd i Bonby i North Lincolnshire, leverer Xergi sit 10. biogasanlæg i Storbritannien.

Dermed udbygger Xergi yderligere sin position på det britiske marked.

- Projektet for Brigg Lane Biogas er vores leverance nr. 10 i Storbritannien. Når anlægget er bygget, har vi leveret en samlet biogaskapacitet på 26 MW i Storbritannien, hvilket vi er meget stolte over, siger administrerende direktør Jørgen Ballermann fra Xergi.

 Målet er, at den første gas bliver leveret til gasnettet i foråret 2017 og med et biogasprojekt af denne størrelse er der en stram tidsplan. 

Derfor var blækket på kontrakten knap nok tørt, før gravemaskinerne gik i jorden i Bonby.

Fødevareaffald fra naboen

Brigg Lane Biogas placeres som nærmeste nabo til virksomheden Bio Waste Solutions, der allerede i dag forbehandler fødevareaffald til biogasanlæg andre steder i England. Snart vil fødevareaffaldet i stedet blive aftaget af det nye biogasanlæg, så transporten minimeres.

Biogasanlægget vil dog også kunne aftage affald fra andre leverandører.

Biogasanlægget skal årligt omdanne op mod 75.000 ton madaffald til biogas.

Brigg Lane Biogas afsætter biogassen til et selskab, der står for at rense gassen og afsætte den via gasnettet. Gassen kan eksempel anvendes til el- eller varmeproduktion eller som brændstof i biler og busser.

 

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094